Danske medier og modstanden mod Vietnamkrigen

Danske medier og modstanden mod Vietnamkrigen

En af grundene til vi er så familiære og så ofte hører om Vietnamkrigen stadig i dagens Danmark, er at da krigen brød ud tilbage i 1955, var fjernsynet lige kommet på markedet. Det medførte at krigen fik mediernes opmærksomhed, og det var den første krig som hele verden kunne følge med i.

Man kunne sidde og følge med i krigens dagligdag på tv’et, og de amerikanske seere kunne på grund af CNN næsten følge med live i krigen.

Hvad det angår danskerne, så benyttede de sig i starten af denne 20-års periode meget aviser og blade til at følge med i krigen. Men danmarks stigende velfærd i perioden gjorde at folk fik mere mellem hænderne, og det passede til dels godt med fjernsynets ankomst til Danmark. Nu kunne alle følge med i krigen direkte fra stuen, på arbejdet eller hvis de gik forbi en tv-butik.

Det som medførte denne store bølge var den ekstreme mediedækning af krigen, og i Danmark kom den første demonstration den 5. august 1964. Det tog plads foran den amerikanske ambassade i København, efter USA havde bombarderet noget af Nordvietnam. Denne aktion fra USA medbragte en ordentlig mundfuld artikler og indslag om disse bombardementer, og gjorde folk endnu mere opsat på at følge med i krigen.

Det var også i perioden hvor hippiebevægelsen indtrådte i forskellige samfund, og mange demonstrationer var forbundet med hippiebevægelsen, og det er jo grundet at de har denne vision og ide om, at der skal være fred på jorden, og at vi alle skal leve i harmoni og elske hinanden.

Der var flere årsager til denne voksende modstand og oprør mod krigen, her har vi både det moralske, juridiske og det fornuftige, og med krigens tendens til kun at blive større, fulgte oprørerne og protesterne pænt med hånd i hånd.

Hippierne var specielt gode til at demonstrere, i og med de var antimilitaristiske og ikke-voldelige. Hippierne gjorde oprør på en fredelige måde, og en af de mest udbredte kendetegn er at de lod deres hår vokse, modsat de karseklippede militærmænd. Derudover har de også et verdenskendt slogan, der lyder “Make love, not war”. Det er en virkelig stærk sætning, som er svær at modsige, men krigen repræsenterede jo alt hvad de ikke gik ind for. I denne kæmpe protest havde hippierne blomsten, som deres symbol og våben. De var nemlig blomsterbørn, og benyttede sig af flowerpower.

Hvad der angik de danske regeringer, så var der ikke meget hjælp at hente. De forholdt sig nogenlunde passive til USA og deres engagement i Vietnamkrigen. 

Lige indtil den socialdemokratiske regering i Oktober 1971 tog afstand, og kom med en kritisk holdning til det. Året efter, nærmere i efteråret 1972 blev den nordvietnamesiske regering anerkendt af Folketinget.