Vietnams økonomiske udvikling efter krigen

VIETNAMS ØKONOMISKE UDVIKLING EFTER KRIGEN

Efter landets genforening i 1976 indførte regeringen den socialistiske samfundsmodel, både i den sydlige og nordlige del af Vietnam. Efter krigen ydede Sovjetunionen en betragtelig økonomisk bistand til Vietnam, som skulle hjælpe på hungersnød og genopbygning af alt det tabte. Vietnam blev optaget i COMECON, som er “rådet for gensidig økonomisk bistand”, og her indgår medlemmer som Sovjet, Mongoliet, Cuba og Vietnam.

Fra midten af 1980’erne blev støtten fra COMECON gjort betinget af, at Vietnam gennemførte flere økonomiske reformer, alle sammen inden for de socialistiske rammer. Dette gav økonomisk dårlige resultater, hvilket i forbindelse med kommunismens sammenbrud i Europa, fik regeringen til at forcere reformtempoet. Siden 1989 er handel og priser i Vietnam blevet liberaliseret, hvilket har medført økonomisk fremgang for landet. Endvidere er der åbnet op for de udenlandske investeringer og eksporten er steget markant. Dette endte med at blive et godt udgangspunkt for Vietnams fremskredne økonomi.

Mere end halvdelen af den totale arbejdsstyrke i Vietnam er beskæftiget i den primære sektor, som omfatter landbrug, skovbrug, minedrift og fiskeri. Vietnam er hovedsageligt et landbrugsland, der er opdelt i henholdsvis syd og nord. Landbrugsprodukterne bidrager positivt til landets eksportindtægter, samtidig med at Vietnam også er en af de største eksportører af ris. Ydermere betyder dette, at Vietnam er selvforsynende med fødevarer. I 90’erne oplevede Vietnam positiv fremgang, da de udviklede sig til at være førende indenfor produktion af cashewnødder og kaffe. Grundet den positive udvikling i den primære erhvervssektor bliver vietnam ikke længere betragtet som et af verdens fattigste lande.
Omdannelsen fra planøkonomi til socialistisk markedsøkonomi, har medført at Vietnam har oplevet en økonomisk vækst på ca 7,5% om året, i de sidste 20 år.

Landbruget er stadig den dominerende beskæftigelse, idet to tredjedele af arbejdskraften i Vietnam er ansat her. Dog er Vietnam stadig et fattigt land som følge af krig, udplyndring fra koloniherrernes side, en centralstyret vanrøgt af økonomien samt international isolation.

I perioden 1993-2005 steg den private BNP med 7,5 % om året, og samtidig blev antallet af fattige i Vietnam mere end halveret. En aftale med “Den Internationale Valutafond” i 1993, omhandlende et økonomisk stabiliseringsprogram samt en ophævelse af USA’s økonomiske blokade af landet. Denne aftale åbnede døren for bl.a. gældsomlægningsaftaler og gav fornyet adgang til de internationale kapitalmarkeder. Ydermere afskrev de kommercielle kreditorer halvdelen af Vietnams gæld, og Vietnam kan derfor se frem til en lysere fremtid, uden gæld og med mulighed for at udvikle sig til et selvstændigt industriland.